Indisk daal | Velsmagende vegetarret med masser af krydderier

Videoopskrift: Daal, dahl eller dal - kært barn har mange navne. Men uanset hvad du kalder den indiske klassiker, så er smagen altid helt i top!


Antal personer: 4

Tilberedningstid: 40 min

Forberedelsestid: 20 min


Ingredienser

    • 4 fed hvidløg
    • 2 skalotteløg
    • 2 spsk frisk ingefær
    • 2 spsk olivenolie
    • 3 tsk karry
    • 2 spsk stødt spidskommen
    • 1 spsk stødt koriander
    • 1 tsk kardemomme
    • 1 tsk finthakket frisk chili
    • 4-8 dl grøntsagsbouillon
    • 200 g røde linser
    • 2 ds hakkede tomater
    • 1 ds kokosmælk
    • Salt og peber
    • Friske koriander til servering

Fremgangsmåde

    • Skyl linserne under koldt vand et par gange. Lad dem dryppe af i et dørslag.
    • Hak hvidløg og løg fint, riv ingefær og skær chilien ud i små stykker. Klarkør dine krydderier – evt. brug en morter, hvis du bruger hele spidskommenfrø og/eller kardemommekapsler.
    • Kom olivenolie i en gryde og sautér løg, hvidløg, chili, ingefær og de tørre krydderier. Tilsæt da linserne og lad det stege i et øjeblik.
    • Tilsæt tomater og kokosmælk. Hæld bouillonvandet over – begynd med halvdelen – og lad det simre i 30-40 minutter. Tjek jævnligt og tilsæt evt. de ekstra dl. bouillon, hvis din daal bliver for fast.
    • Smag til med salt og peber og servér med friske koriander på toppen. Lav også gerne en frisk raita-dressing og hjemmelavet naanbrød til.